Vejafgift

Kære kunde,

Vi ønsker at informere jer om den nye statspålagte vejafgift, der effektueres den 1. januar 2025.
Afgiften vil gælde for alle lastbiler med en teknisk tilladt totalvægt på 12 ton eller mere.
Dette gælder både for danske og udenlandske køretøjer, og formålet er at fremme en grønnere og mere effektiv transportsektor i Danmark.

Vejafgiftens dækning og implementering
I første omgang vil vejafgiften omfatte det meste af statsvejnettet samt udvalgte kommunale vejstrækninger, svarende til cirka 10.900 km.
Fra 1. januar 2028 vil hele det offentlige vejnet i Danmark være omfattet, hvilket betyder en udvidelse til omkring 75.000 km.

Udvidelse af vejafgiften pr. 1. januar 2027
Regeringen planlægger, at vejafgiften fra 1. januar 2027 også vil inkludere lastbiler, der vejer 3,5 ton eller mere.
Dette vil betyde, at flere køretøjer, herunder mindre lastbiler, vil blive omfattet af ordningen.

Hvordan afregnes vejafgiften?
Vejafgiften vil blive beregnet enten som en procentdel af netto-fragten, eller efter udlæg iht. Til opgavens form & udførelse.
Fra den 1. januar 2025 vil der blive tillagt et “Vejbenyttelsestillæg” af fragten.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om den kommende vejafgift, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vi er klar til at hjælpe og sikre, at du er godt klædt på til de ændringer, dette utvivlsomt vil medføre.

Du kan læse mere vejskat på nedenstående links:

Transportministeriet 
Vejafgifter