I System Transport tager vi vores CSR-politik meget alvorligt og har altid gjort det. For os er det vigtigt at tage et ansvar, på de områder man kan. Vi gør det f.eks. når vi sorterer vores plastik og pap, som en del af vores miljøansvar. Vi har valgt løbende at arbejde med 3 områder, vores medarbejderansvar, samfundsansvar, og miljøansvar.
Er du blevet nysgerrig og ønsker at høre mere om os eller vores CSR-politik, og hvordan vi løbende arbejder med den i dagligdagen, er du altid velkommen til at kontakte os i på telefon
(+45) 97 22 04 00 eller skrive en mail til cja@systemtransport.eu
Hos System Transport tager vi vores medarbejderansvar meget alvorligt. Vi har i dagligdagen stor fokus på vores firma værdier og at disse bliver efterlevet. Vi har et trivselsudvalg, som hvert år gør en stor indsats for medarbejdertrivsel og arbejdsglæde.
Vi prioriterer vores medarbejdere højt og i 2022 havde vi stort fokus på ekstra uddannelse til alle ansatte. Ligesom vi i Polen har startet et uddannelsesprogram, System Transport Academy Poland. Her får vores medarbejdere undervisning i b.la. AGILE projektledelse, finansiering, projekter, logistik og salg, to gange i måneden.
I System Transport har vi valgt at vægte det sociale moment højt, for at styrke samarbejdet, effektiviteten, fællesskabet, kommunikationen og ikke mindst arbejdsglæden. Vi har derfor på vores forskellige lokationer personaleforeninger, som regelmæssigt arrangerer aktiviteter for personalet og deres familier, for at understøtte det gode kollegaskab og arbejdsmiljø.
Vi har hjertestartere opsat på alle vores lokationer, samt medarbejdere undervist i dem. Hvert minut tæller, når en person får et hjertestop. Chancen for at overleve falder med cirka 10% for hvert minut, der går uden behandling. Derfor er en hurtig indsats, af afgørende betydning.
Vi ønsker at vores medarbejdere kan føle sig trygge når de er på arbejde, og en af de måder vi kan hjælpe med dette, er at have hjertestartere på alle vores lokationer og dermed sikre at hjælpen altid er i nærheden.
Der er desuden også mulighed for individuelle vilkår, så arbejde og privatliv hænger sammen og for seniorer som ønsker at blive længere på arbejdsmarkedet med særlige vilkår.
I System Transport er der plads til alle. For os gør det ingen forskel, at du har særlige behov, vi hjælper og guider til at finde styrken i dig som individ og giver dig plads til at finde dine spids-kompetencer. Det har b.la. resulteret i at vi har vundet virksomhedsprisen 2018, i Lejre Kommune.
Nedenfor finder du nogen af begrundelserne givet af Lejre Kommune, for at vi har vundet den flotte pris:
- Virksomheden har bidraget til udviklingen i beskæftigelsen i Lejre Kommune.
- Virksomheden åbner op for integrationsborgere i ordinære job, løntilskud og praktiker. Med andre ord, her er en virksomhed som har været med til at få afklaret en del borgeres motivation og arbejdsevner.
- Virksomheden integrerer personer, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.
De har ligeledes været med til at give borgere, langt fra arbejdsmarkedet, en ny chance for at blive selv-forsørgende. De har også indgået en aftale om at blive godkendt til lærested.
Hos System Transport, interesserer vi os for verden omkring os, og bæredygtighed er en integreret del af System Transports forretning.
Som en del af en branche med et markant klimaaftryk ser vi som en pligt at være med helt fremme og bidrage til den grønne omstilling. Blandt andet bruges der en del emballage og selvom vi prøver at mindste så meget som muligt (b.la. ved at transportere vores hængende konfektion, direkte i konfektionstrailere), er der stadig en del. Vi har derfor et samarbejde med Stena Recycling, som regelmæssigt kommer og henter både pap og plastik.
Stena Recycling indsamler restmaterialer i alle slags virksomheder og giver nyt til materialerne. Du kan læse mere om Stena Recycling her: www.stenarecycling.dk
På vores lokation i Roskilde, bruger vi udelukkende grøn strøm. Vores mål er at få så mange af vores lokationer på grøn strøm, som muligt inden for de næste år.
Vi er ligeledes ved at bygge state-of-the-art lager og logistikfaciliteter i Vejle, som vil være spækket med ESG-initiativer f.eks. regnvand i toiletterne, og et integreret solcelleanlæg der gør bygningen delvist selvforsynende med strøm og energieffektive varmepumper, for at gøre bygningen så energibesparende som muligt. Bygningen bliver samtidig certificeret til minimum DGNB Sølv.
Hos System Transport er vi desuden GOTS certificeret, som er anerkendt som verdensførende certificering, når det handler om miljømærkning af tøj og tekstiler. Det kan du læse meget mere om her.
Vi kører udelukkende med de nyeste Euro 6 motor teknologier på samtlige af vores lastbiler, for på den måde at bidrage mest muligt til den grønne omstilling af transportbranchen. Det er vi stolte af.
Samtidig har vi stort fokus på medarbejderadfærd, og vi ønsker, at både vores transportdivisioner og vores logistikcentre skal være så effektive som muligt i bestræbelserne på at reducere vores CO2-aftryk.
Der afholdes løbende coachingsamtaler med medarbejdere om korrekt og miljøvenlig adfærd til gavn for miljøet.
Chauffører undervises blandt andet i helt at eliminere tomgangskørsel på lastbilerne og bruge lastbilens -og godsets vægt til at rulle helt op til 1 kilometer frem mod rundkørsler og kurver for på den måde at køre 100% emissionsfrit på så lange strækninger som muligt.
Vi ønsker at hjælpe med at løse den globale klimaudfordring omkring CO2-udslip, og kan blandt andet via vores udvidede flådestyring på vores materiel holde øje med CO2 Udledning pr. km / pr. tons gods flyttet på alle vores lastbiler.